OM FORLAGSHUNDEN


Freja blev født som den første af kuldet den 14. juni 2003. Hendes lillesøster hedder Lucca og lillebroderen hedder Bonzo.
 Freja, Lucca og Bonzo er ”ægte Fanø-hunde”.
Deres mor er Vaks fra frisørsalonen ”Krøltoppen” i Hovedgaden. Hun er en blanding af engelsk sætter og engelsk springer spaniel.
Deres far er Viktor, der er labrador og noget ukendt, og tilhører den tidligere ejer af ”Havnekiosken” på Langelinie.
Da Freja var hvalp, tænkte vi, at det ukendte fra fædrene side simpelthen måtte være kænguru, sådan som hun sprang af sted. Men efterhånden som hun er blevet en fuldvoksen hund,
er der mange – især beagle-ejere - der tror, at hun er en beagle …

Freja er en glad, rolig, nysgerrig hund. Gladest er hun, når ”flokken” er samlet – dvs. min mand, mig og hende – og det hvor end i verden vi er, bare vi er samlet.
Hun har også mange venner – både børn, voksne og andre hunde. Hendes allerbedste ven er gravhunden Nuggi.

Dette foto af Freja er brugt som forlagets logo. Hun er derfor inde i bøgerne og på bogrygge, brevpapir og kuverter.
Hun er også glad, når vi er sammen med venner og familie og naboer. Freja har et meget udviklet instinkt for ”gensynsglæde”.
Freja er ikke kun glad, ja hun er ekstatisk af lykke, når hendes voksenvenner Lars og Kenzie kommer på besøg. Så danser hun! 

Ja, netop de to er Frejas store kærlighed her i livet.
Om forlaget