"Kvinden med den smukke have"

Udkom 9.9.2011

Isbn.nr.:978-87-91564-05-5

Vejledende pris: 250,- inkl. moms

En gang for længe siden, ja for så mange, mange herrens år siden, at ingen længere kan huske det, fandt denne fortælling sted i et gammelt, gammelt land, som lå langt, langt borte herfra. Det gamle, gamle land var tilmed et rigtigt kongerige; og efterdi kongeriget var blevet regeret af majestætiske konger og majestætiske dronninger i mange, mange år, ja i over tusinde år, var det visselig så gammelt et kongerige, at det var det allerældste kongerige i hele den store og vide og vidunderlige verden.

Dengang for længe, længe siden, da denne fortælling fandt sted, blev det gamle kongerige regeret af en majestætisk dronning, som boede på et kongeslot i selveste dronningens statelige stad. Men denne fortælling er ikke et eventyr om kongerigets majestætiske dronning, som boede på kongeslottet i selveste dronningens statelige stad, endskønt det kunne have været et eventyrligt eventyr, efterdi dronningen var af kongelig æt og regerede det gamle kongerige og var så smuk og så vis og så vældig dygtig til at glæde sig over livet og menneskene og verden, at hendes undersåtter tilsammen med alle prinserne og prinsesserne hvert år hyldede hende på hendes fødselsdag og det endda på selveste kongeslottets mægtige slotsplads.

Nej, denne fortælling er tværtom en sær fortælling om en kone, som kuns var en enfoldig og jordnær kone. Hun var hverken smuk eller vis, men hun var som kongerigets majestætiske dronning vældig dygtig til at glæde sig over livet og menneskene og verden; thi sådan var menneskene flest i det gamle kongerige langt, langt borte herfra. Ja, menneskene i dronningens gamle kongerige var så vældig dygtige til at glæde sig over livet og menneskene og verden, at de var det aller-aller-allerlykkeligste folk i hele den store og vide og vidunderlige verden. Og det er ganske vist.

Den enfoldige og jordnære kone boede i et stort, gammelt hus, som lå ud til en stor plads midt i en stad. Om end det ikke var i selveste dronningens statelige stad, og der heller ingen kongeslotte og mægtige slotspladser var i den stad, så var der immervæk syv gader og stræder, der førte hen til den store plads og fra pladsen og videre ud i staden og ud i den store og vide og vidunderlige verden.
 
Men ja, den enfoldige og jordnære kone var såmænd kuns en almindelig kone, ja hun var tilmed en ualmindelig almindelig kone, sådan som koner var flest i det gamle kongerige langt, langt borte herfra, og sådan som koner var flest også her til lands og stadigvæk er nu om stunder. Men blandt de mennesker, der ikke kendte hende privat, var der dem, der kaldte hende:

- Kvinden med den smukke have.

Og det, just det, det er ikke det værste navn, man kan give ét af menneskenes børn.


Det var alt sammen godt, og det var alt sammen trygt, og det var alt sammen dejligt. Men ak og ve, kvinden med den smukke have og hendes ægteviede husbond, digteren, skulle komme til at gå så grueligt meget og så grueligt ondt igennem. Thi således som det er i eventyrene, således er det også i sære fortællinger som denne:

- De gode græder, og de onde ler.

Og det er ganske vist; thi dette er i sandhed en sær og forfærdelig forskrækkelig fortælling.